Med konferencerne ønsker vi at hjælpe regionens mange mindre virksomheder det første skridt af vejen over den forhindring som manglende viden og kompetencer udgør i arbejdet med at udnytte de nye digitaliseringsmuligheder til at skabe forretningsudvikling og vækst.


Konferencerækken starter derfor med skarpe oplæg fra spændende virksomheder og foredragsholdere, der blandt meget andet fokuserer på, hvad digitalisering er, og hvordan digitalisering har betydning for virksomhedens vækst. Derudover vil virksomhederne få et indblik i de tendenser, som vi fremadrettet kommer til at se inden for området, og høre inspirerende indlæg fra nordjyske virksomheder om deres vej til digital omstilling. Efterfølgende får virksomhederne mulighed for at melde sig til specialiserede workshops, hvor vores foredragsholdere og værter indenfor specialiserede områder og brancher vil stille skarpt på, hvordan vi bedst forstår og leder digitaliseringsprocesser i fremtiden.

 

De enkelte workshops kører af to omgange. I forlængelse heraf kan virksomhederne også tilgå det, som vi har valgt at kalde Open Space, hvor de får mulighed for at møde en række aktører og få sparring og inspiration til deres næste skridt i retning af nye digitaliseringseventyr. Virksomhederne kan vælge at deltage i én eller flere af konferencerne. Konferencerne afholdes i Frederikshavn, Aalborg og Aars. Det er gratis at deltage i konferencerne. 

 

Samarbejder med klynger og erhvervsliv
Konferencernes indhold er lavet i samarbejde med nordjyske virksomheder, som allerede har erfaring med at arbejde med digtitalisering, og nogle af de nordjyske klynger, som har et stort kendskab til nye tendenser inden for deres fagområder. Netop samarbejdet med virksomheder og klynger har været en vigtig prioritering i tilrettelæggelsen af arrangmentet, fordi de har nogle gode forudsætninger for at inspirere og videndele med andre nordjyske virksomheder.  

 

Dato for konferencerne

  • 26. oktober 2017, Kattegat Silo, Frederikshavn - AFHOLDT
  • 9. november 2017, Aalborg Universitet, Aalborg - AFHOLDT
  • 31. januar 2018, Messecenter Vesthimmerland, Aars - TILMELD HER

 

Bliv klogere på digitalisering i praksis - se mere her.

 

Se stemningsvideo fra første konference i Fredrikshavn.

 

Se stemningsvideo fra anden konference i Aalborg.

 

Læs mere

Se hele programmet og tilmeld dig her.

 

Kontakt

For mere information kontakt Heidi Kistrup Nielsen fra Region Nordjylland:
h.kistrup@rn.dk

 

Fakta

  • Projektideen er kommet fra BRNs ErhvervsForum.
  • Formålet er at hjælpe nordjyske virksomheder i gang med nye digitaliseringsløsninger.
  • Der afholdes i alt tre konferencer henover efteråret 2017 og vinteren 2018.